FN’s Børnekonvention

Alt det arbejde, NAKUUSA laver, udspringer af FN’s Børnekonvention. Børnekonventionen omhandler alle børn i verden under 18 år, og den er skabt for at sikre barnet det bedst mulige børne- og voksenliv. Børnekonventionen består af 54 artikler, som rådgiver om barnets grundlæggende rettigheder, barnets ret til udvikling, barnets ret til beskyttelse og barnets ret til medbestemmelse – samt regeringers, organisationers, foreningers mv. ansvar for opfyldelse af konventionen.

FN’s Konvention om barnets rettigheder blev vedtaget i 1989 på FN’s Generalforsamling. Børnekonventionen er ratificeret af 192 lande, og i 1993 tiltrådte Grønland ligeledes og forpligtede sig til at leve op til artiklerne i Børnekonventionen og derfor sørge for, at den bliver implementeret i landet.

Børnekonventionen skal ses som en række overordnende retningslinjer, som hvert land, der har tiltrådt konventionen, vælger at forpligte sig til og arbejde for.

Det er altså ikke en lov, hvor lande kan straffes og dømmes ved en domstol for ikke at leve op til den. Men selvom lande ikke kan straffes for ikke at leve op til konventionen, så har FN nedsat en komité for Barnets Rettigheder, som de 192 lande, der har tiltrådt konventionen, skal rapportere til hvert 5. år med en rapport. Komitéen kan kritisere og fordømme lande, som ikke lever op til Børnekonventionen, og give  anbefalinger til, hvordan landene kan arbejde på at blive bedre. I hver af de 192 lande kan NGO’er, som arbejder med børn og unge, skrive en skyggerapport som modstykke til den officielle rapport, hvor landene kommer til en form for eksamination hos Komitéen for Barnets Rettigheder, hvor landet fortæller om den nyeste udvikling og nye tiltag.

Det er derfor meget vigtigt, at NGO’er i landet bidrager til denne skyggerapport hvert 5. år, så Komitéen for Barnets Rettigheder får et retvisende billede af, hvordan arbejdet med børns rettigheder går i Grønland.