Ikinngutaalluarpit? - Er du en god ven?

Ikinngutaalluarpit? (Er du en god ven?) er en kampagne, som handler om, hvordan man kan være en god ven. Kampagnen blev lanceret af NAKUUSA i sommeren 2021 og er målrettet børn i folkeskolealderen samt voksne, og er blevet relanceret i efteråret 2022 med nyt læringsmateriale og 3 nye videoer.

Kampagnen tager udgangspunkt i budskaber fra NAKUUSA’s Børnetopmøde, der fandt sted i 2020. Temaet for Børnetopmødet var ”Styrken i fællesskab” med undertemaer som identitet,

mangfoldighed og de sociale medier. Her kom Meeqqat Isummersorfii med 11 bud på, hvordan vi kan behandle hinanden godt og undgå, at nogen føler sig ensom og uvelkommen.

Ikinngutaalluarpit? er lavet ud fra børnenes anbefalinger og budskaber med fokus på, hvordan man kan være en god ven – som barn, som ung og som voksen. NAKUUSA håber at kampagnens undervisningsmateriale giver anledning til gode samtaler og tanker.