Youth

4 global goals

Projekt “Youth 4 global goals”

Resolutionen blev lavet af NAKUUSA’S Børneråd i kommunerne den 24. januar 2019. NAKUUSA’s Børneråd i kommunerne taler på vegne af alle børn i Grønland.

Vi, NAKUUSA’s Børneråd i kommunerne, vil være med til at fremme sundhed og trivsel. Som verdensborgere vil vi på den måde være med til at sikre fysisk og psykisk sundhed i fremtiden.

FN’s Verdensmål om bæredygtighed betyder noget for os, og vi vil være med til at sikre en god og sund fremtid i verden. Vores forslag handler om Sundhed og Trivsel, der hører under FN’s

Verdensmål tre. Vi kommer med fire forskellige forslag til hele samfundet og kommunerne om, hvordan de kan gøre noget ved børns vilkår og således sikrer dem et sundt liv.
Vi har lavet
forslag, som handler om sport, om at gøre noget for børn der går ude om natten, om at skabe et værested for børn, der ikke kan tage hjem, ligesom vi har et forslag til at gøre noget ved mobning.
Fra Børnerådene beder vi politikere, beslutningstagere,
samarbejdspartnere og virksomheder om at beskæftige sig seriøst med sundhed og trivsel, og dermed være med til at sikre, at der opnås sundhed og trivsel både fysisk som psykisk, for den enkelte og samfundet”.

Kære politikere og beslutningstagere.

Vores forslag til jer er:

  • At man i samfundet gør noget seriøst ved mobning
  • At børn, der går ude om natten og ikke har et sted at tage
  • hen, sikres et værested
  • At der skabes mulighed for gode og rene steder, hvor der
  • kan dyrkes sport i byer og bygder
  • At der skal være voksne, der går rundt om natten (Natteravne)
  • på hele kysten

Kære fagpersoner og virksomheder. Til jer foreslår vi at:

I på arbejdspladserne taler om mobning, især hvis jeres arbejde omhandler børn.

I skal hjælpe med at skabe et værested for børn, der mangler et sted at tage hen om natten I arbejder for at skabe rene og gode steder, hvor sport kan dyrkes lokal.

I deltager I oprettelsen af Natteravne.

Vi børn forpligter os til at arbejde for at disse aktiviteter

skabes i hele samfundet og i vores kommuner.

Vi har besluttet os for at arbejde med disse projekter:

  • I Qeqqata Kommunia vil vi i samarbejde med kommunen modarbejde mobning. Vi vil involvere arbejdspladserne, ligesom vi vil besøge skolerne og bede nakuusaaqqat om at samarbejde med os.
  • I Kommune Kujalleq inviterer vi kommunen til et samarbejde, så vi sammen kan arbejde for at skabe væresteder i byer og bygder i hele kommunen, og dermed sikre, at børn får et sted at tage hen om natten. Vores mål er også at opnå et samarbejde med fagpersoner og virksomheder.
  • I Avannaata Kommunia vil vi gerne være med til at skabe gode steder, hvor sport kan dyrkes. Vi vil blandt andet arbejde for at få renoveret sportshaller, der trænger til reparation eller fornyelse. Vi vil også gerne være med til at skabe muligheder for gode sportsfaciliteter i bygderne.
  • I Kommuneqarfik Sermersooq vil vi gerne samarbejde med frivillige og kommunen, om at få natteravne i alle byer og bygder i hele kommunen.
  • NAKUUSA’s Børneråd i kommunerne skal sammen med
  • NAKUUSA lave planerne sammen med beslutningstagere, politikere, fagpersoner og Nakuusaaqqat.
Scroll til toppen

NAKUUSA MI-MUT
Qinnuteqarit

Ansøg til Nakuusa MI