Invitation fra

Nakuusa

Konference

Børnekonventionen fylder 30 år den 20. november 2019.

I den anledning holder NAKUUSA sammen med UNICEF konference om FN’s Børnekonvention og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Konferences afholdes den:

27. & 28. November 2019

Katuaq – Nuuk

Tilmelding: Mail til KBK@unicef.dk senest den 25. oktober, 2019.

TEMAER

  • Status på Grønlands efterlevelse af Børnekon-ventionen:
    Hvad går godt og hvad mangler?
  • Grønland og Verdensmålene:
    Hvordan kan Verdensmålsindsatser fremme børns rettigheder?
  • Oprindelige folks rettigheder, børns rettigheder og verdensmålene:
    Hvordan hænger det sammen?
  • Tema: Uddannelse, Børns rettigheder og Verdensmålene
    Uddannelse er en rettighed.

BAGGRUND

Efter vedtagelsen i 1989 har mere end 190 af verdens lande, herunder Grønland, tilsluttet sig FN’s Børnekonvention.

Konventionen fastsætter med sine 54 artikler børns grundlæggende rettigheder, udviklingsrettigheder, beskyttelsesrettigheder og medbestemmelsesrettigheder.

Børn ses med Børnekonventionen som selvstændige individer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

I forbindelse med Børnekonventionens 30 års dag ønsker NAKUUSA og UNICEF at gøre status over implementeringen af børns rettigheder i Grønland og på Børnekonventionens relation til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Verdensmålene er siden vedtagelsen i 2015 blevet en fælles global referenceramme til fremme af menneskerettigheder, bekæmpelse af ulighed, fattigdom og sult, øget ligestilling mellem kønnene, en fælles klimaindsats, økonomisk udvikling og meget mere.

Centralt for opfyldelsen af Verdensmålene er partnerskaber på tværs af regeringer, organisationer, erhvervsliv internationalt og nationalt.

Det helt grundlæggende for verdensmålene er at sikre en bæredygtig udvikling i alle lande, så ingen lades i stikken og alle lever i værdighed.Indbygget i Verdensmålene er 169 delmål som indeholder en lang række indikatorer for, at der i hvert land sker fremgang på de mange mål.

UNICEFs kortlægning af sammenhængen mellem Børnekonventionen og FN’s Verdensmål viser, at hver eneste Verdensmål hænger tæt sammen med en række artikler i Børnekonventionen. En opfyldelse af Verdensmålene vil dermed også sikre en fremgang for børns rettigheder.

Konferencen er en tværfaglig konference, som henvender sig til politikere, erhvervslivet, embedsfolk i alle departementer, styrelser og kommunerne, organisationer og institutioner som arbejder med børn og børns rettigheder, FNs Verdensmål og CSR, samt til studerende.

Med konferencen ønsker NAKUUSA og UNICEF at sætte fokus på, hvordan de mange aktører som arbejder med Verdensmålene kan sikre fremmelsen af børns rettigheder.

Deltagelse er gratis. Arrangørerne dækker dog ikke rejse og opholdsudgifterne.

FORMAT

Konferencen byder på taler af Naalakkersuisut, internationale og nationale eksperter inden for børns rettigheder, Verdensmålene og oprindelige folks rettigheder samt nationale aktører fra erhvervslivet og civilsamfundet som arbejder med Verdensmålene og med børn og unges forhold.

Over de to dage vil tre til fire sessioner føre os igennem temaerne og der vil for hvert tema være rig mulighed for debat.

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search